torsdag den 31. oktober 2013

Porchettasandwich

Som jeg skrev i mit indlæg der omhandlede porchetta, så laver jeg bevidst for meget af dette stykke kød, ene og alene for at have nok til at kunne lave denne dejlige sandwich. Der er så meget smag i både kød, dressing og de syltede rødløg, så du behøver ikke så meget andet end blot en håndfuld salat og et godt stykke brød.


Beregn 2-3 skiver kød pr. sandwich alt efter hvor stor den skal være. Du kan vælge at bruge stegen kold, men du også sagtens varme stegen op igen og servere det som en lun sandwich. Ved genopvarmning anbefales det at retten genopvarmes til minimum 75 grader.
I denne sandwich brugte jeg syltede rødløg, men jeg foretrækker helt klart at bruge den famøse rødløgskompot istedet.



Dressing:
2-3 spsk. god mayonnaise
2-3 spsk drænet ymer eller creme fraiche  
1 håndfuld friskhakket dild
2 gode tsk grov sennep
Evt. salt og peber




Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber, hvis du syntes at det mangler. Varm en god sandwichbolle eller brug det brød du ellers foretrækker til sandwich. Smør både top og bund med dressing. Læg en håndfuld skyllet salat efter eget valg på og et par skiver porchetta. Top op med rødløgskompot eller syltede rødløg.

Velbekomme!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar