onsdag den 13. februar 2013

Nemme morgenmadspandekager med speltmel

Jeg elsker denne opskrift! Den er inspireret af Nigella Lawsons pandekagemix fra "Ekspress", men jeg kan godt lide at få lidt fuldkorn i pandekagerne, når nu det er dagens første måltid. På den måde syntes jeg også godt at det kan forsvares at man spiser sirup til pandekagerne :-)
Desuden serverer jeg frisk frugt, frugtsalat eller bare skivede bananer og ristede mandler til pandekagerne. Du kan bikse dejen sammen aftenen før og sætte den i køleskabet eller hurtigt røre den sammen om morgenen. Det er super nemt og super godt!



Pandekagemix:

300 gram fuldkornsspeltmel
300 gram hvedemel
3 spsk bagepulver
2 tsk natron
1 tsk salt
40 gram vanillesukker

Bland alle ingredienserne og opbevar blandingen i en lufttæt krukke.

Pandekager:
(12-15 stk)

150 gram pandekagemix
1 æg
2 dl mælk
1 spsk olie eller smeltet smør

Pisk mælk og æg let sammen og pisk det i pandekagemixen lidt ad gangen, så man undgår klumper i dejen. Rør olien i dejen. Varm en pande med slip-let belægning op og steg pandekagerne i små klatter af ca. 2 spsk dej. Jeg plejer at give panden en anelse fedtstof engang imellem under pandekagebagningen, men det er ikke strengt nødvendigt.


2 kommentarer:

  1. Rigtig god ide med at have "tørblanding" som man kan bruge af, når der skal laves pandekager. Så er det noget lettere/hurtigere når man får lyst til at lave dem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig fuldstændig rigtigt Mette!!
      Sådan en weekendmorgen hvor regnen siler ned, det blæser og er koldt og klamt, så er det godt at have sin pandekagemix så man kan lave hyggelig regnvejrsmorgenmad :-)

      Slet