Brownies
(16 stk.)
200 gram mørk chokolade
175 gram smør
175 gram sukker
150 gram muscovadosukker eller brun farin
130 gram hvedemel
3 æg
100 gram hakkede valnødder.
Smelt chokolade og smør i en skål over et vandbad. Når det er smeltet tilsættes sukkeret. Når sukkeret er ved at være opløst i blandingen, tages skålen af varmen. Rør melet i og herefter æggene, 1 ad gangen. Når æggene er tilsat bliver dejen lidt karamelagtig i konsistensen og slipper skålens sider. Rør de hakkede nødder i og hæld dejen i en form (20x30 cm) foret med bagepapir. Bag brownien i en 170 grader varm ovn i 30-35 minutter. Kagen skal virke nogenlunde fast når du trykker på den, men en brownie skal ikke være fuldstændig gennembagt. På den måde bliver den perfekt klistret når kagen er afkølet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar