Pæretærter:
Mørdej
Syltede pærer
Marcipan
Mandelsplitter
Rul dejen ud til ca. ½ cm tykkelse. Jeg havde lyst til at lave små pæretærter, så jeg beklædte 6 små tærteforme (10 cm) med dejen. Inden da havde jeg sprayet formene med fedt og drysset dem med sukker. Da formene var beklædte med dejen, satte jeg dem i køleskabet 15-30 minutter. Herefter blev de forbagt ved 180 grader i 5-8 minutter. Tril 1 spsk marcipan til en kugle og mas den forsigtigt ud i bunden af tærten. Skær ½-1 syltet pære i skiver på langs og bred den ud som en vifte ovenpå marcipanen. Drys med mandelsplitter. Bag videre ved 180 grader til tærten er flot gylden.
Server med kold creme fraiche eller flødeskum til.
Hindbærblomster:
Mørdej
Hindbærmarmelade
Glasur
Pynt
Vi rullede mørdejen ud i ½ cm tykkelse og stak blomster ud med en kageudstikker. Blomsterne blev lagt på en bageplade med bagepapir og bagt gyldne i ovnen ved 180 grader. Efter at de var kølet af, blev den ene halvdel smurt med hindbærmarmelade (bunden) og den anden halvdel med hvid glasur (toppen). Pynt den hvide glasur med hvad du har lyst til, vi brugte frysetørret hindbær. Sæt toppene oven på bundene og lad dem stå og sætte sig et par timer.
Sikke en sød weekend vi fik ud af vores rester fra fryseren :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar