søndag den 19. august 2012

Chefens konfektkage

Jeg elsker chokoladekage - men hvem gør ikke det? Nogle chokoladekager er imidlertid bare bedre end andre. Man kan blive så grueligt skuffet når man køber det der ligner en god, klæbrig brownie, men istedet får en tør, kedelig kakaokage som bliver til rasp i munden. Min favorit brownie opskrift kan du finde lige her: http://www.miraarkin.dk/?p=3037

Men kagen her er ikke en brownie, det er en konfektkage. Og den er god... Rigtig god....


Opskriften her har jeg fået af min chef og den er blevet én af mine favoritter. Normalt bages den med en god, mørk chokolade. Denne gang prøvede jeg dog at bage den med Valrhona Caramélia, en lys chokolade med et strejf af karamel. Kagen skal ikke spises helt friskbagt, når den er færdigbagt køles den af på køkkenbordet og stilles herefter i køleskabet. Det er ikke nødvendigt at pakke kagen ind, da fedtindholdet i kagen gør at den ikke bliver tør :-)

Til en bradepande 25x35 cm:

250 gram smør
125 gram mel
8 æg
250 gram chokolade
375 gram sukker

Smør og chokolade smeltes ved svag varme over vandbad. Køles af på køkkenbordet. Æg og sukker piskes hvidt og luftigt. Når chokolademassen er kølet af, piskes den i æggemassen. Sigt melet i dejen og vend det sammen. Hæld dejen i en bradepande foret med bagepapir og bag den ved 140 grader (varmluft) i 65 minutter.

I anledning af min 30 års fødselsdag blev kagen gjort lidt mere festlig med solbærmousse og chokoladeganache... Opskriften kommer senere :-)






2 kommentarer:

  1. Det var længe i ovnen...? Selvfølgelig lav temperatur, men stadig...? Alm. ovn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er god nok Rebecca.... Jeg var også meget mistroisk første gang jeg bagte den. Men ellers kan du bare tjekke kagen efter 30 minutter og igen ved 45 minutter, men min erfaring med kagen er, at den virkelig skal have lige i overkanten af 1 time :-)

      Hilsen Charlotte

      Slet