onsdag den 25. juli 2012

En dejlig invitation

Den anden dag blev jeg kontaktet af søde Louise som mente at hun havde overflod af modne ribs, stikkelsbær og rabarber. Derfor fik jeg lov til at gå på rov i hendes smukke have og fik en god portion bær og rabarber med hjem. Jeg har aldrig lavet stikkelsbærsyltetøj før, så jeg måtte lige google lidt inden jeg gik igang.



Stikkelsbærsyltetøj med mandler:

500 gram stikkelsbær
250 gram rørsukker
½ vanillestang
1 økologisk citron
60 gram mandler

Stikkelsbærrene skylles og nippes. De kommes i en  gryde sammen med sukker, korn og stang fra den halve vanillestang samt fintrevet skal fra citronen. Sæt gryden over svag varme og rør i gryden indtil sukkeret er helt opløst. Smut mandlerne og hak dem groft. Tilsæt dem til blandingen og skru op for varmen så den kommer i kog. Kog blandingen i 10-15 minutter indtil bærrene brister og blandingen tykner let. Hæld den meget varme blanding på skoldede glas og skru låget på. Vend glasset et par gangen for at sterilisere låget. Opbevares mørkt og køligt.

Opskriften har jeg fundet her: http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet_old/Opskrifter/20090804085558.htm
Jeg har lavet et par små ændringer i opskriften.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar