fredag den 29. juni 2012

Ich bin ein Berliner

Jeg blev fornylig stillet en lille opgave i forbindelse med mit arbejde. Chefen skulle have besøg fra Tyskland, og ville i den anledning gerne servere en berliner til kaffen. Jeg er rimelig fortrolig med klejnekogning, men har aldrig begivet mig ud i kunsten, at lave en berliner. Til min store overraskelse var det overhovedet ikke svært!




Berliner pfannkuchen:
(ca. 12 stk.)

25 gram smør
1½ dl mælk
25 gram gær
2 spsk sukker
1 æg
ca. 300 gram mel

Fyld:

Hindbær eller jordbærmarmelade

Palmin eller olie til kogning
Sukker til drys

Smelt smørret og tilsæt mælken. Lad den blive håndvarm. Opløs gæren i mælken og tilsæt sukker og æg. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Dejen må gerne klistre en smule. Dæk skålen med et viskestykke eller et stykke film og lad dejen hæve 1 times tid et lunt sted. Slå dejen ned og rul den ud ca. ½ cm tyk. Udstik cirkler ca. 8 cm i diameter. Læg ca. 1 tsk marmelade på halvdelen af dejcirklerne og læg herefter en anden dejcirkel ovenpå og klem omhyggeligt kanterne sammen, så marmeladen ikke løber ud under kogningen. Lad kagerne hæve ½ time inden de koges i varm olie eller palmin. Læg kagerne på fedtsugende papir og vend dem derefter i sukker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar